Ronaldo slipper nådigt: Kun to karantænedage
Foto: Polfoto
La Liga

Ronaldo slipper nådigt: Kun to karantænedage

Det kunne være blevet meget værre, men Cristiano Ronaldo slipper med to spilledage på sidelinjen.

I weekenden så Cristiano Ronaldo rødt, da han i slutfasen af kampen mod Cordoba var direkte overtændt. Først var han i infight med en forsvarsspiller ved et hjørnespark, inden han et par minutter senere blev udvist efter en anden batalje med forsvarsspiller Edimar.

Det kunne potentielt set have været en katastrofe på både den korte og den lange bane, men i sidste spilleminut af opgøret mod Cordoba scorede Gareth Bale på et straffespark til slutresultatet 2-1 til Real Madrid, og på den lange bane er der også godt nyt for den 29-årige portugiser.

Havde Cristiano Ronaldo været uheldig, kunne han have fået en lang karantæne. Det handler om, hvordan disciplinærudvalget bedømmer røde kort, og hvilken paragraf de bruger til at uddele karantæne, og Ronaldo har været heldig.

Portugiseren har nemlig kun fået to spilledages karantæne, og han glip af opgør mod Real Sociedad og Sevilla. Det er godt nyt, fordi han dermed bliver klar til opgøret mod Atletico Madrid, ligesom han slipper for at sidde ude i 12 kampe, som kunne have været en straf, havde disciplinærudvalget valgt den anden paragraf.

Ronaldo har i 31 kampe i denne sæson scoret 36 gange.