Ronaldo vil gerne spille med Ronaldo
Foto: Andres Kudacki/POLFOTO
La Liga

Ronaldo vil gerne spille med Ronaldo

Luís Nazário de Lima, der er bedre kendt som Ronaldo, var tilbage på Real Madrids hjemmebane og var særligt betaget af én spiller med samme navn som ham selv.

Lyder den overskrift lige lovlig mærkelig? Ja, men sådan er det, når to af historiens bedste spillere nogensinde går under det samme navn. Den brasilianske udgave var tilbage på Bernabeu, hvor han spillede fra 2002 til 2007, i lørdags da Real vandt over Malaga med 3-1.

Her mødte han en række fremmødte journalister, hvor han fortalte om sin glæde om at være tilbage, hvor det også var blevet til en showkamp, som dog blev tabt. Men han ville også gerne have spillet med og særligt med den portugisiske udgave af Ronaldo.

- Jeg ville elske at spille sammen med Ronaldo. Selvom det ikke længere er muligt, så ville det være helt vildt at prøve, siger den tidligere brasilianske verdensmester.

I sin tid i Real Madrid-trøjen nåede Ronaldo at spille 127 kampe og score 83 mål inden han tog videre til Milan og senere sluttede af i Corinthians.