Sevilla-præsident 7,5 år i fængsel

Sevillas præsident, José María del Nido, er blevet idømt syv et halvt års fængsel for bedrageri.

Lørdag tabte Sevilla 6-2 til Real Madrid og spillede sig dermed 16 opint efter modstanderne som også er det nuværende førerhold i den spanske La Liga. Men i dag er en endnu hårdere skæbne overgået klubben, da præsidenten José María del Nido er blevet idømt syv et halvt års fængsel for bedrageri.

José María del Nido er tidligere advokat, og det var mens han var advokat for Marbellas borgmester Julian Muñoz, at del Nido skulle have gjort sig skyldig i blandt andet magtmisbrug, insiderhandel og dokumentfalsk. Disse lovovertrædelser koster nu sevilla-præsidenten mere end syv år bag tremmer. Det skriver den spanske avis El Mundo.

Udover tiden i fængsel skal José María del Nido også betale byen Marbella lidt over 20 millioner kroner i erstatning. Der var oprindeligt stillet krav til domstolen om, at del Nido skulle have været sendt 30 år i fængsel, men del Nido slap med syv et halvt år og en stor bøde.

Nu går jagten så ind på en ny præsident i Sevilla, der i de seneste ni år har haft José María del Nido siddende for bordenden, når der skulle træffes store beslutninger. Hvem den nye præsident bliver, vides endnu ikke.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: