La Liga

Sevilla sejrede i Copa del Rey

Diego Capel og Jesus Nevas sikrede sent i går aftes Sevilla titlen som spanske pokalmestre. Sevilla vandt 2-0 over Atletico Madrid.

Atletico Madrid missede i går muligheden for at vinde hele to pokaler i denne sæson.

Efter Europa League triumfen mod Fulham, stod Atletico Madrid i går overfor Sevilla i Copa del Rey finalen, og det blev altså for stor en mundfuld. Allerede efter fem minutter bragte Diego Capel Sevilla foran på et brag af et langskud.

Atletico Madrid kom sig dog over chockstarten og styrede det meste af spillet i første halvleg. Det lykkedes dog ikke for madrilenerne at at få omsat spilovertaget i mål, og efter pausen ændrede kampen sig fuldstændig.

Her var det nemlig Sevilla der satte sig på spillet og vadede i store chancer. Det gav dog først bonus i kampens overtid, da Jesus Nevas lukkede kampen med sin scoring til 2-0.

Dermed sikrede de to Sevilla-ungdomsspillere klubbens femte pokaltrofæ og Sevilla har dermed alt i alt haft en godkendt sæson, hvor de også sikrede sig Champions League kvalifikation.