Sevilla styrer mod trænerfyring

Sevillas præsident, Jose Maria del Nido (th.), har mistet tålmodigheden med cheftræner Marcelino.
Sevilla fyrer træner Marcelino Garcia Toral. Han erstattes efter alt at dømme af den tidligere Getafe-træner Michel. Det skriver Marca.

Da Sevilla i aftes tabte med 1-2 på hjemmebane til Villarreal, var det den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over. Bare to point i de seneste syv kampe er langt under vanlig standard for en klub som Sevilla, og det får nu klubbens ledelse til at tage konsekvensen, skriver Marca.

Ifølge avisen har Sevillas præsident Jose Maria del Nido og klubbens sportsdirektør, Ramon Rodriguez 'Monchi, indkaldt cheftræner Marcelino Garcia Toral til møde her til formiddag, og på dette møde vil Marcelino, der har siddet i cheftrænerstolen på Ramon Sanchez Pizjuan siden i sommer, få en fyreseddel.

Derfor skal Sevilla, der er en af de fem største klubber i spanske fodbold, på markedet efter en afløser. Men hvis man her tænker Michael Laudrup, må man angiveligt tro om igen. Sevilla satser efter alt at dømme i stedet på Laudrups tidligere holdkammerat og efterfølger i Getafe, Míchel.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: