I Marokko udviklede et skænderi over en episode i Valencias kamp mod Real Madrid sig til slagsmål og knivdrab. En mand er fortsat i kritisk tilstand.

Real Madrids 2-2-kamp mod Valencia fik et fatalt udfald i Marokko. Her kom tre mænd op at skændes over en episode i kampen, og det udviklede sig så vildt, at den ene trak en kniv, som han stak de to andre med. Én døde på stedet, den anden er fortsat i kritisk tilstand.

Historien bliver fortalt af den marokkanske avis Al Masae. Episoden stammer fra byen Tangier i det nordlige Marokko. De tre mænd begyndte angiveligt først at skændes voldsomt over kampen, og da det udviklede sig til håndgemæng, måtte ejeren af den bar, de sad på, blande sig for at dæmpe gemytterne.

Det var åbenbart ikke nok til at berolige den ene mand, der altså stak én mand ihjel, mens den anden fortsat er indlæg på sygehuset og befinder sig i kritisk tilstand. Gerningsmanden forsvandt ud i nattens mørke.

Marokkansk politi siger dog, at man har fundet den skyldige, der nu bliver anklaget for mord. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilken klub har efter to kampe i Superligaen imponeret mest?