Spansk avis: Neymar ville have Barca udelukket fra Champions League
Foto: Getty Images
La Liga

Spansk avis: Neymar ville have Barca udelukket fra Champions League

PSG's Neymar havde planer om at få Barcelona helt udelukket af Champions League, men det gik UEFA ikke med til.

Neymar og FC Barcelona afsluttede ikke deres tid sammen på den bedste måned, da den brasilianske stjernespiller skiftede til Paris Saint Germain på en transfer, der var 1,65 milliarder kroner værd. Hvilket også gjorde han til den klart dyreste spiller nogensinde.

Herefter var Barcelona ude med store anklager om brud på reglerne om Financial Fair Play, hvilket den franske storklub nu også bliver undersøgt for, men der var også angreb den anden vej.

Det fortæller den spanske sportsavis AS.

Her kan man læse, at Neymar forsøgte at få Barcelona udelukket fra Champions League, men her skulle organisationen bag den eftertragtede turnering, UEFA, have været meget klare i deres melding tilbage. Beskeden til Neymars advokater skulle eftersigende være, at UEFA ikke ville give anklagen den mindste tanke.

Det hele skulle handle om, at Neymar stadig ikke har fået omkring 200 millioner kroner for en loyalitetsbonus. Den er der stadig ikke fundet en løsning på, lyder det i den spanske sportsavis.