Spansk sportsavis: Atletico har sendt deres sidste tilbud for Diego Costa
Foto: Getty Images
La Liga

Spansk sportsavis: Atletico har sendt deres sidste tilbud for Diego Costa

Den lange transfersaga om Diego Costas mulige skifte fra Chelsea til Atletico nærmer sig tilsyneladende en af de sidste kapitler.

Der er endnu ikke blevet lavet en aftale mellem Atletico Madrid og Chelsea angående Diego Costa, selvom der eftersigende var forhandlinger i gang i forbindelse med åbningen af Atleticos nye hjemmebane, Wanda Metropolitano.

Men Atletico har ikke givet op endnu, og derfor har de nu lavet et bud på 410 millioner kroner plus 75 millioner kroner i bonusser for spilleren. Det skriver den Madrid-baserede sportsavis Marca.

De peger desuden på, at den spanske klub er desperate efter at hente Costa tilbage til klubben, og de føler at buddet på spilleren er mere end fair eftersom spilleren ikke er en del af Chelsea-manager Antonio Contes fremtidsplaner. 

Dog skulle et af punkterne for, at Chelsea ikke vil sælge spilleren, at Diego Costa angiveligt skal have fem procent af transferen, og den vil Chelsea ikke betale ham - og Atletico føler ikke, at de skal stå for det, når de samtidig byder så store beløb. Her skulle der altså være tale om 20 millioner kroner, som skiller dem.

Det er nu 98 dage siden Diego Costa har spillet en betydende kamp, og han er derfor helt uden kamptræning og rytme. Dog har han trænet med sin personlige træner i Brasilien, hvor han har opholdt sig i perioden.

Atletico Madrid er endvidere ramt af et transferforbud, som udløber til januar, hvor klubben igen kan registrere nye spillere, og derfor ville et skifte for Costa tilbage i sommer ikke have haft betydning. Men nu lader det altså til, at Atletico har sendt deres sidste bud afsted.