Arsenal, Manchester United og Chelsea holder alle et vågent øje med det catalanske stortalent Isaac Cuenca, der i løbet af de seneste måneder har spillet sig i betragtning til en plads på Josep Guardiolas stjernespækkede holdkort i FC Barcelona.
Læs også: Arsenal og Man. United i budkrig om Barca-es
20-årige Cuenca har kontraktudløb til sommer, og det har fået de tre storklubber til at savle ved udsigten til en så talentfuld, transferfri spiller. Men englænderne har gjort regning uden vært. Cuenca ønsker ikke at forlade FC Barcelona til fordel for Premier League. I stedet vil han forlænge sin kontrakt med Champions League-mestrene.
- Min aftale udløber i juni, men min plan er at blive i Barca. Mit ænske er at underskrive en ny kontrakt, og samtalerne omkring en ny aftale er meget fremskredne. Det er en drøm at spille for det bedste hold i verden, og nu skal bevise overfor min træner, at han gjorde ret i at stole på mig, siger Cuenca til COM Radio.
Isaac Cuenca, der er på det spanske U/21-landshold, har spillet 11 kampe og scoret fire gangefor FC Barcelona, siden han debuterede på førsteholdet i oktober måned