Suarez: Mål ikke afgørende
Illustration
La Liga

Suarez: Mål ikke afgørende

Luis Suarez understreger, at mål ikke betyder alt for angriberen.

Efter en blandet start er Luis Suarez for alvor kommet i gang i FC Barcelona. Lørdag scorede den tidligere Liverpool-stjerne, da den spanske topklub hjemme besejrede Cordoba med 5-0. 

Mål på samlebånd betyder dog ikke alt for Luis Suarez. Det understreger hovedpersonen selv, der dedikerede dagens træffer til sin familie: 

- Da jeg scorede, kyssede jeg mine fingre. Det var for min kone samt mine to børn hjemme. Det uafgjorte resultat mod Getafe ærgrede os. Vi skal gå efter at kæmpe om mesterskabet, men med den støtte vi får, ved vi, at succesen kommer. Jeg er angriber, og jeg skal score mål, men jeg er her for at hjælpe holdet. Jeg er ikke besat af at score mål. Det vigtigste er, at vi vinder, siger Luis Suarez til den samlede presse efter opgøret lørdag. 

FC Barcelona har et point op til Real Madrid på førstepladsen, der dog har en kamp til gode.