2016-03-10 06:55
Polfoto/Frank Augstein

Carlos Vela er blevet smidt af holdet i Real Sociedad, efter han løj sig syg fra træning for at tage til Chris Brown koncert.

Det tidligere Arsenal-talent Carlos Vela bliver i øjeblikket kogt i Real Sociedad, efter klubbens træner fandt ud af, at den mexicanske offensivspiller havde løjet sig syg for at tage til koncert med Chris Brown.

27-årige Vela troede ellers, at alt var i den skønneste orden, da han ringede og meldte sig syg i den baskiske klub.

Men desværre for Vela fangede en vågen fan et billedet af Vela og hans følge, hvorefter billedet røg op på Twitter. 

Det har nu betydet, at Eusebio Sacristan har smidt Vela væk fra førsteholdet, når der skal trænes. Og for at gøre ondt værre for Vela, så har anfører Xabi Prieto meldt ud, at han støtter trænerens beslutning.

- Det er overraskende, når en holdkammerat ikke kommer til træning, og det er noget, vi tager ilde op i omklædningsrummet, siger Xabi Prieto.

Det er ikke første gang, at Vela ryger i unåde med træneren. Han har også en længerevarende konflikt kørende med det mexicanske landshold grundet lidt for meget fest. En konflikt, der muligvis kostede Vela en VM-billet i 2014.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvem bør kåres som Forårets Profil i Superligaen?