Tidligere Real Madrid-præsident: Mourinho var førstevalget
Foto: Paul White/Polfoto
La Liga

Tidligere Real Madrid-præsident: Mourinho var førstevalget

Ramon Calderon mener, det er tydeligt, at Zinedine Zidane ikke var førsteprioritet som afløser for Rafael Benitez.

Det lignede et af de mere naturlige opgraderinger i Real Madrid, da Zinedine Zidane blev forfremmet fra cheftræner for andetholdet til førsteholdet.

Men den tidligere Real Madrid præsident Ramon Calderon peger på, at der nærmere var tale om en backupplan fra Real Madrids side.

For egentlig var Zinedine Zidane slet ikke favoritten til at afløse Rafael Benitez som træner i klubben.

- Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at den nuværende præsident kan lide José Mourinho rigtig meget, og at Perez var i kontakt med ham, før han besluttede sig for at gå med Zidane, siger Ramon Calderon til Sky Sports News HQ.

- Åbenbart kunne Mourinho ikke lide at komme på dette tidspunkt af sæsonen, og Zidane var allerede i klubben, så vi må se, hvad der sker i de næste par uger.

Ramon Calderon var præsident i Real Madrid fra 2006 til 2009. Både hans forgænger og afløser er den nuværende præsident Florentino Perez.