Video : Tipsbladet
La Liga

Transfer-troldmanden forlader Sevilla - tæt på Roma-skifte

Sevillas succes-sportsdirektør, Monchi, forlader klubben. Det skriver klubben på sin hjemmeside torsdag.

Den succesfulde sportsdirektør Ramón Rodríguez Verdejo - også kendt som Monchi - forlader sin stilling i Sevilla. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Monchi har længe været rygtet til italienske AS Roma, der meget gerne vil have den verdenskendte sportsdirektør til klubben. Og det lader nu til at være tæt på en realitet. I hvert fald er første skridt taget, når Monchi på et pressemøde fredag vil annoncere, hvad der skal ske. 

Monchi er kendt som en af verdens bedste sportsdirektører og har blandt andet gjort glimrende handler med supertalenter som Sergio Ramos og Dani Alves i sin tid.