
Michael Laudrups spil på diverse europæiske fodboldbaner er langt fra en forduftet affære i fodboldentusiasters erindring.
Faktisk er den gamle kreatør stadig så populær, at han i sin tid som Mallorca-træner var det navn, der blev trykt flest gange, når det kom til klubbens salg af spillertrøjer. Det skriver Marca.
Med et kig ned ad Mallorcas spillertrup kommer det faktum måske heller ikke som den helt store overraskelse, og om Laudrup nåede at konfrontere Mallorcas præsident med statistikken, vides ikke, men tallene er nu meget sigende i forhold til den situation, den danske træner stod i.
Lionel Messi og Christiano Ronaldo er de to spillere, som sælger flest trøjer i klubregi i Spanien. I Real Madrid kommer Ozil og Kaka lige efter Ronaldo, mens Villa, Iniesta og Xavi er de tætteste forfølgere til Messi i Barcelona.
På La Ligas højst overraskende førehold, Levante, er det den 36-årige centrale forsvarsspiller, Sergio Ballesteros, som kan blære sig med at have navnet trykt på flest Levante-trøjer.