TV: Messi-hattrick i sikker Barca-sejr
Foto: Manu Fernandez/Polfoto
La Liga

TV: Messi-hattrick i sikker Barca-sejr

Messi og Barcelona var i legestue-humør, da de lørdag bankede Granada i den spanske liga.

Barcelona har været inde i kort periode med lidt svingende resultater. Senest blev det kun 0-0 mod Espanyol, men lørdag var holdet i den grad tilbage på rette spor igen, da de slog Granada med 4-0.

Her var det især Lionel Messi, der var i centrum, der lavede tre mål. De to første efter allerede 14 minutters spil - og seks minutters mellemrum. Den første scoring med holdets nye spiller Arda Turan som oplægger desuden.

 
 

Det tredje mål fra Messis fod kom efter 58 minutter, hvor han fulgte op efter et stolpeskud.

 

Barcelonas fjerde scoring kom fra Neymar, der efter enormt lækkert opspil pludselig stod helt fri i det lille felt.

 

Sejren betyder, at Barcelona nu er på førstepladsen i den spanske liga. Her er de ét point foran Atletico og fem foran Real Madrid. De har alle lige mange kampe spillet, men Real Madrid spiller senere denne lørdag mod Deportivo, mens Atletico møder Celta søndag.

Næste kamp for Barcelona er om en uge, hvor de skal møde deres onde ånd fra den spanske Super Cup, Athletic Bilbao.