
Sporting Gijon fyrede forleden Manolo Preciado til mange fans store skuffelse. Til dagens kamp sås flere banere med støtte til den tidligere trænere og en hilsen om tak for at få Sporting op i den bedste spanske liga.
Men netop det, at ligge i den bedste spanske række, så ud til at smuldre for Manolo Preciado og Sporting Gijon, hvorfor klubben altså valgte at fyrre den folkekære træner. Gijon lå inden dagens kamp mod Osasuna på La Ligas 19. plads med 19 point. Osasuan skulle derimod forsøge at hænge på i kampen om Europa League pladser. Holdet havde inden dagens opgør 2 point op til Bilbao på den Europa League givende 6. plads.
Kampen åbnede livligt med chancer til begge hold, men det var hjemmeholdet der åbnede scoringen i det 32. minut, da Carmelo tæt under mål kunne udplacere en chanceløs Andres Fernandez i Osasuna målet. Flere mål blev det ikke til i første halvleg.
I starten af anden halvleg var det Osasuna der pressede mest på for at få udlignet Gijons føring, men holdet fra Pamplona måtte vente helt til det 77. minut på det forløsende mål. Lekic headede flot et indlæg fra Bertrán i kassen til stor ærgelse for hjemmepublikummet.
Flere mål blev det ikke til og ingen af holdene kan rigtigt bruge et enkelt point til noget.