Udtaget til A-holdet: Ødegaard klar til Real Madrid-debut
Foto: AP Photo/Andres Kudacki/Polfoto
La Liga

Udtaget til A-holdet: Ødegaard klar til Real Madrid-debut

Martin Ødegaard er med i Real Madrids trup, der møder Almeria i La Liga onsdag.

Det norske supertalent Martin Ødegaard kan få debut for Real Madrid i en alder af bare 16 år. Den norske offensivspiller er således blevet udtaget til Real Madrids førstehold, der møder Almeria i La Liga onsdag aften. Det oplyser Real Madrid på klubbens website. 

Martin Ødegaard kom til Real Madrid i vinter, men har primært spillet for klubbens ungdomshold og B-hold indtil videre. Nu får han dog chancen for at træde ind på A-holdet, når han er med i truppen i onsdagens kamp. 

Real Madrid har dog udtaget en trup på 20 spillere, og der skal frasorteres en målmand og en markspiller fra den endelig trup.

Real Madrid har gode muligheder for at tage en sejr i kampen mod Almeria. Hovedstadsholdet ligger nummer to i La Liga med 79 point, mens Almeria er placeret som nummer 17 med 31 point. 

Kampen mellem Real Madrid og Almeria spilles onsdag klokken 20.00 i Madrid.