Valencia holder fast i Champions League-plads
Illustration: Polfoto
La Liga

Valencia holder fast i Champions League-plads

Valencia sejrede søndag aften hjemme, da de mødte bundproppen fra Eibar.

Eibar er netop nu involveret i en drabelig bundkamp i den spanske liga, hvor fire hold kæmper om de to sidste pladser, der kan sikre endnu en sæson i den bedste række. En bundkamp, som Eibar kunne spille sig ud af, hvis de kunne besejre Valencia på Mastella. 

Det var der dog ikke mange der forventede, og Valencia tog imod gæsterne som storfavoritter. Hjemmepublikummet forventede naturligvis også, at de holdte fast i deres fjerdeplads, som i næste sæson sikre Champions League-kvalifikation. 

Og træner Nunos elleve udvalgte kom også bedst fra start. Hjemmeholdets venstreback Jose Luis Gaya lagde op til forsvarskollegaen Nicolas Otamendi, som udnyttede oplægget og scorede til 1-0 efter 25 minutter. 

Det blev det eneste store højdepunkt i første halvleg, hvorfor de to hold gik til pause med netop den stilling. 

I anden halvleg blev der ikke sat meget mere gang i kampen. Daniel Parejo bragte ti minutter inde i halvlegen Valencia yderligere foran, og lukkede mere eller mindre kampen med den scoring. 

Valencia kørte dermed sejren sikkert i hus. I fuld kontrol kom Eibar ikke til mange chancer. Paco Alcacer formåede at udbygge føringen til 3-0, og så var Eibar ellers cementeret til at fortsætter deres kamp om overlevelse, mens Valencia holder fast i deres Champions League-plads. Gæsterne fik godt nok en reducering med seks minutter igen, da Mikel Arruabarrena gjorde det til 3-1, men lige lidt hjalp det.

Kampen sluttede 3-1.