Video : Tipsbladet
La Liga

Video: Sisto med drømmekasse for Celta Vigo

Pione Sisto scorede i går et drømmemål for Celta Vigo, da han driblede fra egen banehalvdel og scorede fra kanten af feltet.

Pione Sisto åbnede i går sin målkonto for Celta Vigo - og hvilket mål det var! Fra egen banehalvdel drev han bolden 70 meter frem, før han udplacerede Espanyols Diego López med et skud i det lange hjørne. 

Den 21-årige kantspiller scorede dermed sit første mål for Celta Vigo i sin syvende kamp. Med målet udbyggede han Giuseppe Rossis 1-0-mål, som italieneren scorede efter 91 minutters spil. Sistos mål faldt i det 93. minut. 

Det var oven i købet første gang, Pione Sisto spillede samtlige 90 minutter for sin spanske klub, og kun anden gang han vandt med holdet. Første sejr kom i sidste spillerunde i La Liga, da Celta Vigo slog Sporting Gijon med 2-1.