2016-03-20 17:54
Foto: Manu Fernandez/Polfoto

Barcelona dummede sig en sjælden gang og lod Villarreal tilbage i kampen, som endte 2-2.

FC Barceona kunne ikke holde fast i deres føring, da de søndag var på besøg hos Villarreal. Hjemmeholdet hentede sent La Ligas førerhold. 

I det 20. minut startede Barcelona målfesten, da Ivan Rakitic stod det rigtige sted og kunne sparke en ripost i mål til 1-0. Det var Barcelonas største chance i kampen, som de udnyttede og viste altså kynismen fra start. 

Villarreal kunne have været foran ved pausen, hvis Manuel Trigueros havde bare lidt af den kynisme som Barcelona besad. I det andet minut ramte hn stolpen, og senere måtte han se en afslutning reddet flot af Claudio Bravo. 

I stedet blev det Neymar som gjorde det til 2-0. Det gjorde han i det 41. minut på et straffespark, efter målmand Sergio Asenjo havde nedlagt en Barcelona-spiller i eget felt. 

Villarreal var altså mere uheldige end de var dårlige, og selvom de var bagud ved pausen, bevarede de optimismen. I ande halvleg kom de således tilbage i kampen, da Cedric Bakambu reducerede til 1-2 efter en lille times tid, og så gik det ellers stærkt. 

Jeremy Mathieu stod forkert placeret og fik rettet en Villarreal-afslutning af fem minutter senere. Bolden fløj ind bag Claudio Bravo, og så stod den 2-2. 

Det blev kampens resultat, hvilket betyder at Barcelona naturligvis fastholder deres plads som nummer et i ligaen, mens Villarreal også fastholder deres fjerdeplads. 

SENESTE NYT...
Primera Division Malaga-Osasuna

AFSTEMNING

Hvilken klub har efter to kampe i Superligaen imponeret mest?