Villarreal henter angriber i Brasilien

Villarreal-træner José Molina har sikret sig en ny angriber til sin kriseramte trup.
Den kriseramte Primera Division-klub Villarreal har hentet den 24-årige argentiner Alejandro Martinuccio, der skal styrke klubbens evner foran mål.

Villarreal spillede i weekenden 0-0 mod Barcelona og fik dermed et overraskende point til Primera Division-kontoen. "Den Gule Ubåd" har haft en decideret dårlig sæson. Klubben har 20 point for 20 kampe og ligger tredjesidst i den bedste spanske række.

Klubbens stjerneangriber Giuseppe Rossi er skadet, og det har flere gange fået forlydender om, at klubben vil hente danske Nicki Bille Nielsen hjem fra lejemål i Elche. Men nu har klubben istedet sikret sig den 24-årige argentiner Alejandro Martinuccio, der kommer til klubben på en halvårig lejeaftale fra brasilianske Fluminense.

Alejandro Martinuccio bliver Villarreals første signing i dette transfervindue, og han kommer til at kæmpe med Nilmar og Marco Ruben om pladserne i Villarreals angreb.

Klubbens næste opgave er udekampen mod Sevilla på søndag.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: