Wass og Celta Vigo hentede sen sejr mod Valencia
La Liga

Wass og Celta Vigo hentede sen sejr mod Valencia

Daniel Wass spillede hele kampen for Celta Vigo, der efterlod tingene sent mod Valencia.

Daniel Wass var med fra start, da Celta ude mod Valencia jagtede La Ligas topplaceringer. Kampen blev en lang venten på mål, men undervejs var der underholdning i form af mange store chancer. 

Kampens første halve time forløb med højt tempo og flere store chancer til begge hold. Celta Vigo kom tættest på i det 28. minut, hvor Daniel Wass måtte se et kanon forsøg reddet af australske Matthew Ryan. 

Efter Wass' forsøg fik Valencia bolden i nettet, men Paco Alcacers afslutning annulleres, da der er vinket for offside. 

Valencia fik yderligere to store chancer i første halvleg, men den manglende kynisme gjorde, at der stod 0-0 ved pausen. 

Et resultat der også fortsatte langt ind i anden halvleg. Chancerne var godt delt op mellem de to hold, men ingen kunne for alvor sparke sig foran i kampen til trods for de mange chancer. 

Først i det 80. minut havde Celta Vigo held med at score til 1-0, da Fabian Orellana fandt John Guidetti, der fra tæt hold sikkert sparkede Celta i front. 

Kun fire minutter senere kollapsede Valencia fuldstændigt, da Hugo Mallo nettede til 2-0, hvilket også blev kampens endelige resultat. Dermed kravler Daniel Wass og co. op på en femteplads i La Liga, mens Valencia må klamre sig til deres 14. plads.