Zidane om Ronaldo: Nogle gange skal jeg skifte ham ud
Foto: Jesus de Leon/POLFOTO
La Liga

Zidane om Ronaldo: Nogle gange skal jeg skifte ham ud

Cristiano Ronaldo blev i går skiftet ud undervejs i kampen, og det behagede ikke verdensstjernen.

Det var tydeligt, at se på Cristiano Ronaldo, at han ikke var tilfreds med at blive udskiftet i kampen mellem Real Madrid og Las Palmas.

Kort tid efter gik det da også galt, da Las Palmas udlignede til slutresultatet 2-2. Zinedine Zidane fortryder dog ikke sit valg.

- Nogle gange skal jeg skifte ham ud, og det gjorde jeg i aften. Det kommer ikke til at ændre sig, siger Real Madrid-træner Zinedine Zidane ifølge Ekstra Bladet ifølge AFP.

Grunden til udskiftningen var, at Real Madrid på tirsdag skal i aktion i Champions League mod Borussia Dortmund, som kan vise sig at blive en nøglekamp.

- Vi skal allerede spille på tirsdag, så jeg synes, at det var på tide at tage ham af banen. Jeg ved godt, at han altid vil spille, men jeg skal også tænke på, at spillerne skal have hvile, afslutter Zidane.

Real Madrid ligger i ligaen på førstepladsen, ét point foran Barcelona.