Zidanes tidligere træner: Han risikerer at miste gude-status i Madrid
Foto: Paul White/Polfoto
La Liga

Zidanes tidligere træner: Han risikerer at miste gude-status i Madrid

Zinedine Zidane har fået verden i kog efter, at han for nylig overtog trænersædet i Real Madrid. Nu er hans tidligere landstræner ude og kommentere på hændelsen.

Raymond Domenech er en mand, der kender Zinedine Zidane særdeles godt. Den tidligere franske landstræner trænede nemlig den franske verdensstjerne i de to sidste år af Real Madrid-stjernens aktive karriere. Nu er det Zidane, der sidder i trænerstolen, og det har fået fodboldverden i debat - nu også Raymond Domenech. 

- Zidane er en myte. En myte der formår, at tænde følelser i folk - og ikke kun positive. Han er ikke en problemfri stjerne, han er ikke en fin fyr. Han formår hvadsomhelst, og det er, hvad der gør ham til en menneskegud, siger Domenech i et interview til Le Monde. 

Den tidligere franske landstræner husker tilbage på 2006, hvor Zidane i sin sidste kamp nogensinde nikkede Marco Materazzi en skalle i brystet og blev udvist af VM-finalen mod de senere vindere, Italien. Denne episode mener Domenech afspejler Zidanes person meget godt. 

- Skalle-hændelsen er en del af den myte. En gut, der nikker en skalle til en, der har fornærmet ham - der er intet mere humant, siger han og antyder, at han risikerer sit omdømme i klubben, hvis det går skidt. 

- Vi må se, hvordan han reagerer som manager, hvis nogen en dag mister besindelsen og ødelægger alle hans planer. Fra nu af vil Zidane blive bedømt på sine resultater. Hvis han bliver mester, vil legenden konsolidere sig selv. 

Til sommer vil det være 10 år siden, at Zinedine Zidane nikkede Materazzi den berømte skalle. Til den tid har vi formentlig et væsentligt bedre billede af Zidanes trænerevner.