Real Madrid-boss efter egen transferkarantæne: De engelske hold er de næste
Foto: Francisco Seco/Polfoto
Generelle

Real Madrid-boss efter egen transferkarantæne: De engelske hold er de næste

Efter sager mod tre spanske hold bliver det i fremtiden også engelske hold, der kan se frem til transferkarantæner, lyder det fra Real Madrid-direktøren José Angel Sanchez.

Først var det Barcelona, der blev ramt af en transferkarantæne for at bryde reglerne for klubskifter med spillere under 18 år. Dernæst er det gået udover Real Madrid og Atletico Madrid, som begge har anket dommen, som de har fået fra FIFA. Den handler om, at de ikke må købe spillere i de to kommende transfervinduer. 

Rea Madrid-direktøren José Angel Sanchez har i et interview med Cadena Ser fortalt, at han ikke tror, at det kun er de spanske klubber, der vil blive udsat for sådan en karantæne.

- Jeg kan forstå, at de har åbnet sager i forhold til mange europæiske klubber. Den første var Barcelona, men der er mange flere på vej. Jeg ved, at de har påbegyndt disciplinærsager mod engelske hold. Jeg kan forestille mig, at FIFA har begrænsede ressourcer, så de kan ikke gøre det hele på én gang, siger Sanchez til stationen.

Hvor mange klubber og hvilke klubber det drejer sig om vides ikke, men med den aktivitet, som de engelske klubber har udvist i de seneste vinduer, vil det unægteligt betyde, at vinduerne kan få et noget andet udtryk, hvis flere af de engelske hold bliver holdt ude.

Jose Angel Sanchez fortæller desuden, at han har den fornemmelse, at man i de kommende år vil se den ene sag efter den anden.

Han holder desuden fast i, at sagen mod Real Madrid er en fejltagelse, som senere vil frikende dem, så de igen kan handle i transfervinduerne.