Video : Tipsbladet
Rygter

Avis: Everton ude efter to giftige danskere

Nicolai Jørgensen og Kasper Dolberg er begge på ønskelisten i Everton, hvor særligt førstnævnte er interessant for dem.

I Everton har den hollandske manager Ronald Koeman fået øjnene op for de to farlige danske angribere i Æresdivisionen, nemlig Nicolai Jørgensen og Kasper Dolberg. Det skriver BT.

Det er især Nicolai Jørgensen, der er interessant, og den danske avis har i et interview med spillerens mellemmand, Mikkel Nissen, fundet frem til, at interessen er stor, men at han ikke vil sætte klubnavne på. Alligevel peger avisens oplysninger på, at det er Everton, der er ude efter en afløser for Romelu Lukaku - og det skal altså være Nicolai Jørgensen.

Prisen for den danske landsholdsforward skulle angiveligt være på 150 millioner.

Koeman har også bemærket Kasper Dolberg, men her ser det ud til, at spilleren forbliver på blokken en sæson mere, da BT her mener, at Dolberg i samarbejde med sin nye agent Sarica har besluttet at blive ét år mere i Amsterdam.

I sidste sæson scorede Nicolai Jørgensen 21 mål for Feyenoord, som han også vandt mesterskabet med. Dolberg nettede 16 gange.