Bendtners klub rygtes tæt på managerskifte
Foto: Nigel French/Polfoto
Rygter

Bendtners klub rygtes tæt på managerskifte

Nicklas Bendtner kan ifølge engelske medier inden længe få ny træner. Klubbens ejere har udset sig udskiftning på posten.

Nicklas Bendtners nye klub, Nottingham Forest, har spillemæssigt ikke præsteret i den første halvsæson af årets Championship. Nu rygtes en ny manager på vej til danskerklubben.

Ifølge The Sun har klubbens nye amerikanske ejere udset sig Gary Rowett som manden, der inden længe skal erstatte franske Philippe Montainer. Montainer kom til klubben i juni og var altså ham, der hentede blandt andet Nicklas Bendtner.

Gary Rowett har en fortid som manager i Birmingham og Burton.

Nottingham Forest er efter 25 kampe placeret lige over nedrykningsstregen på en 20. plads i Championship.