Video : Tipsbladet
Rygter

Everton afviser Milan-bud på offensivspiller

Everton vil ikke låne Gerard Deulofeu ud til Milan.

For et par år siden blev Gerard Deulofeu lånt fra Barcelona til Everton, men sidenhen benyttede den engelske klub muligheden for at købe spanieren fri for 4,3 millioner pund.

I denne sæson er det dog kun blevet til 13 optrædener under manager Ronald Koeman, så nu kan kantspilleren være på vej ud af døren.

Milan har været interesseret i at tilføje Deulofeu til truppen på en lejeaftale for resten af sæsonen, men Everton har ifølge BBC Sport afvist buddet og afventer, om der kommer et nyt.

Ajax og Middlesbrough er også nævnt som mulige destinationer for Gerard Deulofeu, men klubberne vil i givet fald skulle betale en lille sum for at leje spilleren.