Lørdagens rygtebørs: Ranieri vil have italiensk back til Frankrig
Foto: Suhaimi Abdullah/GettyImages
Rygter

Lørdagens rygtebørs: Ranieri vil have italiensk back til Frankrig

Dagens rygtebørs er fyldt til randen med Europas hotteste rygter!

Emre Mor fra Dortmund til Inter
Note: 
Dansk-tyrkeren er angiveligt kun et lægetjek fra at skifte til Inter, hvor han nok vil skifte på en lejeaftale med købsoption på omkring 90 millioner kroner. En option der skal udløses, hvis han opnår et vist antal kampe.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Bild, Tuttosport, Corriere dello Sport og Gazzetta dello Sport

Zlatan Ibrahimovic til Milan
Note
: Den kontraktløse svensker har i flere sæsoner været en hed drøm for mange Milan-fans, og nu har klubbens sportschef Mirabelli udtalt, at man aldrig skal sige aldrig, når det kommer til netop Zlatan.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sport Mediaset

Federico Balzaretti fra Roma til Nantes
Note
: Den italienske back ligner en ny spiller i Nantes, hvor den italienske træner Claudio Ranieri holder til.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Calciomercato

Philippe Coutinho fra Liverpool til Barcelona
Note
: Coutinho er ikke med i Liverpools trup grundet en rygskade, hvis man vælger at tro på klubben. Han er i forvejen angiveligt højt på Barcelonas ønskeliste som erstatning for Neymar.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mirror

Andreas "AC" Christensen fra Chelsea til Inter Milan
Note: 
Antonio Conte er meget interesseret i at hente 30-årige Antonio Candreva til London-klubben. Han har tilbudt Inter Milan en byttehandel, hvor den 21-årige dansker indgår som betaling
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Tuttosport

Alexis Sanchez fra Arsenal til AS Monaco
Note:
 Neymar-handlen udfordrer de forsvarende franske mestre, Monaco, der nu vil teste Arsenal. De har smidt et bud på 45 millioner pund afsted på chilenske Alexis Sanchez, der kun har et år tilbage af sin kontrakt med Arsenal.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sun

Cristiano Ronaldo fra Real Madrid til England
Note: 
I forbindelse med sin skattesag er det kommet frem, at den 32-årige portugiser i retten indrømmede, at han gerne vil vende tilbage til England.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Cadena SER

Serge Aurier fra Paris Saint-Germain til Chelsea
Note: 
United snuppede Romelu Lukaku lige foran næsen af de engelske mestre, og nu kan det være Chelsea får revanche. De har meldt sig ind i jagten på PSG's højreback og smidt et bud på den 24-årige franskmand.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Manchester Evening News

Ousmane Dembele fra Borussia Dortmund til FC Barcelona
Note:
 Barcelona spilder ingen tid i jagten på en Neymar-erstatning. De har allerede kontaktet Dortmund i forsøget på at tilknytte den 20-årige kantspiller til klubben så hurtigt, som det er muligt.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail

Kylian Mbappe fra AS Monaco til Real Madrid, Arsenal, Manchester United eller Barcelona
Note: 
Monaco-manager Leonardo Jardim har hentydet, at de franske mestre er klar til at sælge den 18-årige angriber i dette transfervindue, men kun hvis buddet er højt nok.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Independent

Gareth Bale fra Real Madrid til Manchester United - Og David de Gea den anden vej
Note: 
Real Madrid er begyndt at overveje et salg af den 28-årige waliser. Skal det være til United, vil de dog have stjernemålmanden David de Gea den anden vej.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Don Balon

Radamel Falcao fra AS Monaco til AC Milan
Note:
Italienerne er slet ikke færdige på transfermarkedet endnu. De forbereder et stort bud på den tidligere Chelsea og Manchester United-angriber.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sport Italia