Mandagens rygtebørs: Brendan Rodgers kandidat til Premier League-klub
Foto: Jon Super/Polfoto
Rygter

Mandagens rygtebørs: Brendan Rodgers kandidat til Premier League-klub

Vi sætter ugen i gang med de seneste rygter fra verdens største ligaer.

Pierre-Emerick Aubameyang fra Borussia Dortmund til FC Barcelona
Note: 
Pierre-Emerick Aubameyang har fået en flot start på sæsonen. Med flere scoringer er Dortmund-profilen brandvarm, og det er ikke gået ubemærket hen. I FC Barcelona følger man nu offensivspilleren tæt.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: El Mundo Deportivo

William Carvalho fra Sporting til Arsenal
Note:
En aftale glippede i sommerens transfervindue. Arsenal håber dog fortsat på at kunne lokke William Carvalho, og den 23-årige midtbanespiller udtalte mandag, at London-klubben er en drøm. 
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: A Bola

Ruben Neves fra FC Porto til Liverpool FC
Note: 
Ruben Neves er blot 18 år, men er en ombejlet herre i FC Porto. Midtbanespilleren jagtes af Liverpool FC, der netop har fået Jürgen Klopp til som manager. Også Chelsea kigger på stortalentet.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Star

Mamadou Sakho fra Liverpool FC til AS Roma
Note: 
I AS Roma har man igennem flere sæsoner sagt farvel til store stjerner. Nu vil klubben dog på rov i Premier League, hvor Mamadou Sakho er målet. Liverpool-spilleren skal forstærke back-positionen.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Corriere dello Sport

Brendan Rodgers og David Moyes til Aston Villa
Note: 
Tim Sherwood hænger i en tynd tråd i Aston Villa, og det giver muligheder for Bredan Rodgers, som for nyligt blev fyret i Liverpool. Også David Moyes, som har succes i Real Sociedad nævnes som kandidat.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Sun og Daily Mail

Carlo Ancelotti fra kontraktfri til Bayern München
Note: Hvis Pep Guardiola beslutter at skifte fra Bayern München til Manchester City, som han angiveligt skulle have lavet en mundtlig aftale med, står Carlo Ancelotti klar til at tegne en toårig kontrakt med den tyske storklub.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Tuttomercatoweb