Video : Tipsbladet
Rygter

Onsdagens rygtebørs: Oscar vil tilbage til Europa

Tipsbladet.dk giver dig dagens bedste rygter lige her.

Danny Rose fra Tottenham til Manchester United eller Chelsea
Note: Danny Rose fra Tottenham ser ud til at være klar til et skifte til Manchester United, mens Chelsea også er interesserede. Dog skulle han være mest tændt på United.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Star

Antonio Conte fra Chelsea til Italiens landshold
Note
: Det italienske fodboldforbund skulle være i gang med at lokke Conte tilbage til endnu en tørn for landsholdet efter VM er overstået.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Express

Oscar fra Shanghai SIPG til Europa
Note
: Den tidligere Chelsea-spiller Oscar vil gerne væk fra sin kinesiske klub Shanghai og tilbage til en europæisk klub.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Calciomercato

Dani Ceballos fra Real Madrid til AC Milan
Note
: Milan jagter angiveligt Madrid-midtbanespilleren Ceballos.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sport

Alvaro Garcia fra Cadiz til Manchester United
Note
: Manchester United er eftersigende kommet på sporet af Alvaro Garcia, som til daglig spiller i den næstbedste spanske liga.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Grada 3

Harry Kane fra Tottenham til Real Madrid
Note:
Real Madrid vil meget gerne have fingre i den engelske landsholdsangriber, og nu er de klar med et stort tilbud for ham. Således er de villige til at sende Luka Mordic, Gareth Bale og Karim Benzema den anden vej som et led i en større byttehandel.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Star

Gareth Bale fra Real Madrid til Manchester United
Note:
Gareth Bale rygtes til mange forskellige klubber efter en noget svær tid i Spanien, og hvis ikke Tottenham er klar til at hente ham hjem igen, så står José Mourinho og Manchester United klar i kulissen med et bud på £85 millioner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: El Confidencial

N'Golo Kante fra Chelsea til Paris St-Germain
Note:
Den franske midtbanespiller har udviklet sig enormt siden han for nogle sæsoner siden blev hentet til Leicester. Siden er turen gået til London og Chelsea, men nu kan det se ud til, at N'Golo Kante er på vej hjem til Frankrig. Således er PSG klar til at smide £90 millioner for landsholdsspilleren.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mirror

Alexis Sanchez fra Arsenal til Manchester City
Note:
Selvom det ikke lykkedes Chile og Alexis Sanchez at kvalificere sig til VM, så har det ikke afskrækket Pep Guardiola og Manchester City, som forventes at give et bud på spilleren til januar. Arsene Wenger skulle være klar til at lade stjernen gå, og derfor kan et skifte komme på tale.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Telegraph

Olivier Giroud fra Arsenal til Inter eller Juventus
Note:
Den franske angriber har ikke haft den helt store succes hos Arsenal i de seneste par sæsoner, hvor han har været inde og ude af Wengers startellever. Nu kan et nyt eventyr være i spil for den lange angriber, og Italien ser ud til at blive næste destination.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Calciomercato