Video : Tipsbladet
Rygter

Pedro vil tilbage til Barcelona

Pedro er klar til at forlade Chelsea for at skifte tilbage Barcelona.

Sidste sommer forlod Pedro hjemlandets Barcelona til fordel for Chelsea, men allerede for et par måneder siden, kunne den spanske spiller have været retur.

- Jeg snakkede med Barcelona-præsidenten Josep Maria Bartomeu, og det så ud som om, at jeg kunne komme tilbage til Barcelona i sommer, men jeg tror, snakken blev tillagt mere vigtighed, end den egentlig havde, siger Pedro til RAC-1.

Pedro har dog i sinde at komme tilbage til den spanske storklub på et eller andet tidspunkt i karrieren.

- Hvis du spurgte mig, om jeg ville tilbage, er mit svar åbenlyst, for det er en stor klub, hvor jeg har gode holdkammerater og en fanbase, der værdsætter mig.

- Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil stoppe karrieren i Barcelona, men det er meget svært, næsten umuligt lige nu, afslutter Pedro.

Pedro scorede i sin kamp nummer 50 for Chelsea i søndags 30 sekunder inde i kampen mod Manchester United.