Tirsdagens rygtebørs: Englands nye træner, Zlatan-lægetjek og belgisk profilskifte
Foto: Polfoto
Rygter

Tirsdagens rygtebørs: Englands nye træner, Zlatan-lægetjek og belgisk profilskifte

Vi har morgenens udenlandske rygter klar

Zlatan nærmer sig lægetjek

Note: 34-årige Zlatan Ibrahimovic er lige om lidt fra af sin aftale med Paris Saint-Germain, og det åbner for, at svenskeren endelig kan og vil få fremtiden på plads. Nu rapporteres det, at Manchester United og Jose Mourinho som ventet får angriberen til lægetjek i den kommende uge, inden han underskriver en etårig aftale.

Kilde: Sky Sports

Sandsynlighed: Stor

U21-landstræner som engelsk landstræner

Note: Englands U21-landstræner Gareth Southgate, der havde en lang karriere i den bedste engelske række, er en hurtig favorit til at tage over, efter Roy Hodgson i går bekendtgjorde sit stop som engelsk landstræner.

Kilde: The Sun

Sandsynlighed: Middel

Everton og Chelsea kæmper om belgier

Note: 27-årige Axel Witsel er fast mand for det belgiske landshold, men spiller på lidt lavere niveau på klubplan, hvor Zenit udbetaler hans løn. Everton og Chelsea kæmper nu for at hente den defensive midtbane i løbet af sommeren.

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Efter Alves-skifte: Arsenal-back i spil

Note: Hector Bellerin spillede ingen rolle for La Roja til EM, men var fast mand og vigtig for Arsenal i sidste sæson, og det har angiveligt fået Barcelona til at overveje den 21-årige højreback som erstatning for Dani Alves. Aleix Vidal vil i så fald formentlig blive konkurrenten på højrebackpladsen.

Kilde: London Evening News

Sandsynlighed: Middel

Real-angriber på udlån trods engelsk interesse

Note: Real Madrid planlægger at leje Jesé Rodriguez ud i den kommende sæson, hvor Manchester United og Chelsea ellers begge meldes interesseret i en permanent aftale med den 23-årige, vævre offensivspiller.

Kilde: Daily Express

Sandsynlighed: Middel