Torsdagens rygtebørs: Manchester United og Mourinho på rov
Foto: Shaun Botterill/GettyImages
Rygter

Torsdagens rygtebørs: Manchester United og Mourinho på rov

Tipsbladet.dk giver dig de bedste rygter hver dag, og i dag er det Manchester United, der præger rygtebørsen.

Alexis Sanchez fra Arsenal til Manchester United
Note: Manchester United og Jose Mourinho har meldt sig ind i kampen om den chilenske angriber. Angiveligt skulle den portugisiske ringer have haft ringet til Sanchez for at forhøre sig om muligheden for et eventuelt skifte.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Metro

Robert Lewandovski fra Bayern München til Manchester United
Note:
 Endnu er der ikke meldt noget officielt ud i forhold til Zlatan og Manchester United. Hvis svenskeren vælger at forlade klubben, så er Mourinho klar til at hente den 28-årige polske angriber ind som erstatning for den 35-årige svensker.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Express

James Rodriguez fra Real Madrid til Manchester United
Note: Den 25-årige colombianske offensiv-spiller har fortalt den spanske kongeklub, at han ønsker at forlade dem til fordel for Premier League og Manchester United.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Star

Daley Blind fra Manchester United til Ajax
Note: Med alle de spillere som rygtes på vej til Manchester United, så er der også spillere, som rygtes den anden vej, og der skulle den hollanske landsholdsspiller være en af dem. Det ser ikke ud til at han vil få forlænget sin kontrakt, og det skulle Ajax også have bidt mærke i, hvorfor de er interesseret i at hente Blind tilbage. 
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Sun

Sead Kolasinac fra Schalke 04 til Chelsea
Note:
 Den 23-årige bosnier, som huserer på venstre back-positionen er eftertragtet hos flere Premier League klubber. Det er dog Chelsea som fører an i kampen om hans underskrift, og dermed ser de ud til at løbe med hans kvaliteter.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Mirror