Hvad skal I forbedre i forhold til efteråret?
- Hvis man ser på de sidste kampe, vi spillede i efteråret, så er det vel det meste, vi skal forbedre. Men når jeg ser det i dag, så har vi gennemgået en utrolig stor forbedring af spillet, og vi har løftet os meget i forhold til slutningen af sidste år, hvor vi tabte alt for mange kampe.
Hvem bliver forårets profil i ligaen?
- Det bliver vel en spiller som Michael Krohn-Dehli, som jeg synes, har gjort det rigtig godt her i opstarten og helt fortjent er blevet udtaget til landsholdet.
Hvem får forårets gennembrud i ligaen og på jeres hold?
- Jeg kender ikke de andre hold så godt, så jeg kan ikke svare for dem. Men der er mange unge spillere, der har gjort det godt her i Brøndby. En Paul Jatta har gjort det fint og spillet godt nu her i opstarten. Så han kan godt blive den helt store overraskelse for alle.
Hvem vinder guld, og hvem rykker ned?
- Nedrykkerne vil jeg ikke pege på, men med hensyn til guldet, så kæmper vi alle om det, selvom det bliver svært for os. Vi skal jo hente en del for at nå det. Jeg synes, at OB og FCK har spillet godt, og det er vel de to bedste største kandidater lige nu, og som det ser ud, så er det de to, der har størst chance. Så får vi at se, hvordan det arter sig længere henne i turneringen, for der skal ikke mange kampe til, før det hele kan være ændret.
Hvad bliver jeres slutplacering?
- Det er ikke til at sige. Vi koncentrerer os om kampen mod SønderjyskE og satser på at komme ud og spille europæisk i næste sæson.
Hvem er SAS Ligaens bedste anfører?
- Ja, det ved jeg ikke. Det kan jeg da ikke svare på (tænkepause red.). Nej, jeg ved det ikke. Det må være op til andre at afgøre. Jeg må vel sige mig selv så (griner red.).