Hvem skal I forbedre i forhold til efterårssæsonen?
- Puha, der er mange ting. Vi skal finde tilbage til vores rytme fra sidste sæson, og så skal vi have selvtilliden og gejsten tilbage på banen. Der er rigtig mange ting. Heldigvis har vi haft en god opstart, hvor vi har fået rettet op på alle de små fejl. Det ser rigtig godt ud, og konditionsmæssigt er vi bedre end på noget andet tidspunkt.
Hvem bliver forårets profil i ligaen og på jeres hold?
- I ligaen tror jeg, at Peter Utaka fortsætter med at score mål, og han bliver en rigtig stor profil, der kommer til at fuldende den helt fantastiske sæson, han er igang med. Hos os kunne det godt blive mig selv. Ja, jeg tror, jeg siegr, at det bliver mig.
Hvem får forårets gennembrud i ligaen og på jeres hold?
- Jeg har ikke rigtig forstand på de andre holds unge spillere, men hos os selv har vi en masse unge spillere på vej frem. Vi har f.eks. en Mads Fenger, der er en rigtig god spiller. Han har allerede gjort det godt, og jeg forventer, at vi kommer til at se meget mere til ham.
Hvem vinder guld, og hvem rykker ned?
- Hvis vi ikke vinder guld, så er jeg egentlig ligeglad, men det bliver mellem FC København og OB. Det bliver ikke os, der rykker ned, og hvem det så bliver, det er jeg egentlig også ligeglad med.
Hvad bliver jeres slutplacering?
- Det er svært at sige, men det bliver ikke blandt de sidste to, så det må blive fra nummer 10 og opefter. Tiden må vise, hvor langt vi kan nå op. Lige nu er målet at redde os, og vi koncentrerer os bare om den første kamp.
Hvem er ligaens bedste anfører?
- Jeg har ikke så meget viden om de andre hold, så det må du spørge nogle en anden om.