Hvad skal I forbedre i forhold til efterårssæsonen?
- Der er ikke nogle punkter, det hele
fungerer... Nej, der er selvfølgelig masser af ting. Vi kan blive
bedre til at komme foran, så vi kan få mere kontrol. Vi kan også
godt score lidt flere mål. Tidligere har vi også stået rigtigt
godt defensivt, og det kan også godt blive bedre igen.
Hvem bliver forårets profil i ligaen og på jeres hold?
- Det kunne godt blive vores målmand,
hvis han kan holde niveauet. Han har flere gange reddet os på
vigtige tidspunkter. Derudover William Kvist. Nu har han efterhånden
også bidt sig fast på landsholdet, og han er en god spiller over
hele banen. Ham kunne de godt blive meget afhængige af i FCK.
Hvem får forårets gennembrud i ligaen og på jeres hold?
- Nu er Anders K. Jacobsen jo blevet
skadet, men ham har jeg tidligere meldt op til at kunne få sit
gennembrud – hvis han kunne holde sig skadesfri. I ligaen er der
mange om buddet, og der er mange unge spillere, der får chancen, men
jeg har ikke et specifikt navn.
Hvem vinder guld, og hvem rykker ned?
- Det er jo kun gisninger på det her
tidspunkt, men forhåbentligt holder vi hele vejen. Vi kommer til at
slås om det, men vi vil give os 100 procent. Vi tror på, det
lykkes, men der er lang vej.
Jeg ville være ked af at sige Randers,
så jeg tror de klarer den. HB Køge rykker nok ned, men jeg tror
SønderjyskE er for stærke. Så det bliver FCM eller FC
Nordsjælland.
Hvad bliver jeres slutplacering?
- Hvis det skal være uden noget "men"
eller nogle spørgsmål, så må det være nummer 1.
Hvem er ligaens bedste anfører?
- Hjalte Bo Nørregaard. Han virker som
en sympatisk fyr med begge ben på jorden.