Ifølge BT bliver Jacob 'Gaxe' Gregersen den sportschef i Brøndby IF. Han sagde torsdag op som sportsdirektør i SønderjyskE og forventes at tiltræde i Brøndby når de sidste detaljer er faldet på plads.
Det tyder ifølge BT på, at Brøndbys Bestyrelse med Per Bjerregaard i spidsen arbejder hårdt på at ansætte både Jacob Gregersen som Sportschef og Ole Palmå som Administrerende direktør inden generalforsamlingen den 8. april.
- Der er ingen tvivl om, at Ole Palmå denne gang bliver direktør. Gaxe er en af de to emner, Per Bjerregaard har haft i kikkerten som ny sportsdirektør, og han prøver at få ham på plads inden generalforsamlingen, siger en kilde, der ønsker at være anonym, til avisen.