
Flere gange under kampen melle FC København og AGF blev der blandt udeholdet fans tændt nødblus, hvilket strider mod reglementet.
En af personerne bag affyringen blev pågrebet af Parkens kontrollør-korps og kan nu se frem til en bøde på 4.000 kroner samt to års karantæne fra Parken, meddeler FC København på klubbens hjemmeside.
Læs også: 85.000 i bøde til FCK-baneløber
Ud fra videomateriale fra Parkens overvågningssystem, regner FC København i samarbejde med AGF med at kunne identificere flere af folkene bag affyringen af det farlige fyrværkeri. Alle vil kunne se frem til bøde og karantæne.
Allerede inden kampen blev to personer pågrebet i forsøget på at smule fyrværkeri og nødblus med ind i Parken. Begge kommer til at betale 4.000 kroner og kan ikke komme i Parken de kommende to år.