Due: Tilfreds med point, utilfreds med spil

Anders Due var glad for at være tilbage i startopstillingen og glad for de tre point. Til gengæld var han særdeles utilfreds med AaB's spil i anden halvleg af kampen mod FC Nordsjælland.

Anders Due var ikke en del af AaB's startformation i den sidste del af efterårssæonen. Det fik ham til dengang at lufte sin utilfredshed med træner Magnus Pehrsson dispositioner.

I aftes var Due så tilbage blandt Pehrssons foretrukne. En disposition, som glæder venstrekantspilleren.

- Det fungerede egentlig ok for mig spillemæssigt i efteråret, og jeg fik også lavet nogle mål. Jeg har skullet bevise, at jeg skal spille fast fa start, og jeg er da glad for, at træneren valgte at satse på mig i kampen mod FC Nordsjælland, siger Anders Due til tipsbladet.dk.

AaB vandt kampen med 2-1, og Anders Due var godt tilfreds med spillet i første halvleg af kampen, mens han mener, at holdet lukkede nordsjællænderne for meget ind i kampen i anden.

- Hvis vi ser isoleret på de tre point, så er vi glade, men det er klart, at vi ikke er tilfredse med spillet i anden halvleg. Vi mister kontrollen og lukker dem helt ind i kampen igen i løbet af anden. Vi kommer til at løbe for meget efter dem, og det skal vi have rettet op på. Personligt kunne jeg nu også mærke, at jeg var lidt træt i anden halvleg, men det er klart nok, fordi jeg ikke har været førstevalg i træningskampene, siger Anders Due.

Venstrekant-spilleren ser nu frem mod næste rundes kampe mod FC Midtjylland i Herning, hvor Due håber at kunne give mere til holdet.

- Jeg vil gerne byde mig mere til i næste kamp, for jeg fik ikke vist så meget fremadrettet i anden halvleg, hvor vi går ned som hold. Nu venter en svær udekamp mod FC Midtjylland, hvor vi dog kan være lidt afventende, og med de baner vi spiller på i øjeblikket, kan det måske blive til vores fordel, mener Due.

Skriv din egen kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Image CAPTCHA
 

Afstemning

Hvilket dansk hold leverede det bedste resultat i Europa i den forgangne uge?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk