Ellegaard: For store udskiftninger

Randers-keeper Kevin Stuhr-Ellegaard ærgrer sig over dårlige personlige præstationer og forkerte dispositioner i Randers' horrible efterårssæson.

Randers-målmand Kevin Stuhr Ellegaard har i opstarten trukket med en skade, der sendte keeperen i styrketræningsrummet i flere uger i januar og starten af februar.

RFC-målmanden har igennem vinter-månederne overvejet grundene til Randers' nedtur, og der er efter den 26-årige målmands vurdering flere årsager til den efterårs-nedsmeltning, der har efterladt Randers med otte point før de sidste 15 SAS Liga-runder.

En af årsagerne, Ellegaard peger på i et interview med Tipsbladet, er store udskiftninger i startopstillingen, som Randers eksempelvis oplevede på få dage fra Europa League-kampen i Hamborg til SAS Liga-kampen mod FC Midtjylland i august.

- Vi skifter fem spillere i næste kamp efter Hamborg. Det er noget, der skaber uro i forsvaret. Issah og Robert spiller en fantastisk kamp dernede. Bechmann og Tidi spiller også godt, og de er heller ikke med i næste kamp. Det er det, jeg siger. Folk har ikke præsteret, men der er også truffet dårlige beslutninger. Det er det, der har kostet os, ikke Europa Cuppen, siger Kevin Stuhr Ellegaard til Tipsbladet.

RFC-målmanden er irriteret over, at Randers har spillet sig selv ned i et dybt hul før forårssæsonen.

- Vi forstår det heller ikke. Det er så øv, at man ikke lige kan starte forfra. Det vil være meget ærgerligt, hvis vi rykker ned på grund af dårlige beslutninger og præstationer, fordi vi ikke har hentet bare lidt point, siger Kevin Stuhr Ellegaard.

Du kan læse mere om Kevin Stuhr Ellegaard og Randers FC i dagens udgave af Tipsbladet Update, som du kan finde online lige her.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: