Esbjerg vandt med nød og næppe

Jeppe Mehl blev matchvinder fem minttuer før tid, og sikrede Esbjerg tre vigtige point.
HB Køge var et kvarter fra at hente en overraskende sejr i Esbjerg, men vestjyderne hev sejeren hjem til sidst i en kamp, hvor begge hold sluttede med 10 mand.

Medaljekandidaterne fra Esbjerg var i dag på jagt efter at vaske sidste uges skuffelse af sig, hvor det blev til skuffende 0-0 mod Randers FC. Esbjergenserne stod overfor endnu et bundhold, nemlig HB Køge, der kæmper benhårdt for overlevelse i bunden.

Kravet fra træner Ove Pedersen var en sejr, men det var ikke til at se på favoritterne fra Esbjerg FB i forholdsvis begivenhedsfattig første halvleg.

Efter pausen kom der mere gang i løjerne. Esbjerg kom ud med mest vildskab, og forsøgte at sætte sig på spillet. Alligevel var det HB Køge der kom foran 1-0, da Henrik Toft overraskende sendte Køge i front.

Med en halv time tilbage blev HB køge reduceret til 10 mand, da Morten Nielsen trak i nødbremsen overfor Jesper Lange på kanten af feltet. Fem minutter senere i en næsten tilsvarende situation blev Esbjerg også reduceret til 10 mand, da Gaardsøe blev sendt i bad.

Et kvarter før tid fik Esbjerg så udbytte af spilovertaget, og Tim Janssen bragte holdet på 1-1. Herefter kæmpede Esbjerg hårdt på for at få alle tre point, og fem minutter før tid lykkedes det, da Jeppe Mehl scorede på en ripost.

Med sejren hænger Esbjerg fast i den sjove ende af ligaen, hvor holdet ligger en solid tredjeplads. I bunden ser det stadig skidt ud for HB Køge, der ligger sidst med otte point.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk