Ex-FCK'er: Altid specielt mod Brøndby

Christian Traoré i en kamp for FCK mod Brøndby. Han tror og håber på sit tidligere hold i søndagens kamp. Foto: Scanpix.
Den tidligere FCK'er Christian Traoré ser frem til søndagens New Firm.

Søndag aften er det tid til endnu en udgave af det klassiske New Firm mellem FC København og Brøndby. Den tidligere FCK'er Christian Traoré husker selv de store kampe fra hans tid hos de danske mestre.

- De største kampe i min tid i Danmark var mod Brøndby. Det var meget specielt, og sådan er det altid med derby-kampe. Det er en slags finale, for selvom de bare spiller om tre point, så foregår der en masse ting i kulissen, der gør det hele specielt. Der er en fed atmosfære og en masse opmærksomhed omkring kampene, siger Christian Traoré til tipsbladet.dk.

Han husker særligt en bestemt kamp mellem de to københavner-klubber.

- Det var dengang i 2004, hvor vi vandt 1-0 i Parken. Det er mit bedste minde, for det var en speciel sæson. Selve kampen var måske ikke så velspillet, men den var vigtig og afgørende, fordi det var sidst på sæsonen, siger Traoré, der både håber og tror på FCK i søndagens kamp mod Brøndby.

- Jeg har ikke set så meget, men FCK vandt første kamp 5-0 over AGF, og de har haft flere vigtige kampe i opstartsfasen. De burde være længere fremme end Brøndby, siger Christian Traoré.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk