Superliga

Fall træt af russisk bænk

Djiby Fall er stadig langt fra fast spilletid i Rusland, og derfor kan et vinterskifte til Danmark komme på tale.

Djiby Falls russiske eventyr er langt fra gået som håbet. Senegaleseren er stadig et stykke fra fast spilletid, og det frustrerer angriberen.

- Min situation lige nu er at jeg fokuserer på at få spilletid. Hvis det ikke kan blive her, så må det blive i en anden klub - enten via udlejning eller salg. Når denne sæson er slut, har jeg to år tilbage af min kontrakt, men jeg har ikke tænkt mig at sidde på bænken to år mere, siger Djiby Fall til B.T.

Flere klubber er interesserede i at hente Djiby Fall, og angriberens rådgiver har travlt i disse dage.

- Alle de største klubber på nær AaB har på den ene eller anden måde henvendt sig med interesse for Djiby Fall. Det er sket jævnligt, når jeg har talt med sportsdirektørerne i de forskellige klubber, siger Nikolaj Sonne til avisen.

Tipsbladet.dk talte i oktober med Djiby Falls anden rådgiver, Mikael Jakobsson om Falls situation i Rusland. Læs mere på nedenstående links.

Danske klubber interessante for Djiby Fall

Djiby Falls storform skaber undren