FCK vandt guldkampen

Dame N'Doye åbnede festen i Parken, og Jesper Grønkjær lukkede den. Foto: Scanpix
FC København vandt over OB, og er dermed fire point foran i kampen om det danske mesterskab.

De forsvarende danske mestre hedder FC København, og efter denne sæson er der gode chancer for, at det igen er FCK, der er forsvarende mestre.

Københavnerne vandt torsdag aften 2-0 over OB, og er nu fire point foran fynboerne.

Det startede godt for FCK, der hurtigt kom foran. Dame N'Doye afsluttede et fint angreb, med at heade bolden i nettet uden chance for Roy Carroll. Atiba Hutchinson havde spillet Pospech fri på højrekanten, og med et millimeter præcist indlæg fandt han N'Doye.

Efter scoringen faldt intensiteten i spillet lidt, og der var ikke de store chancer til de to hold.

I anden halvleg fortsatte FCK presset, og var i flere omgange tæt på at udbygge scoringen, men godt målmandsspil af Roy Carroll holdte OB inde i kampen.

Men så blev Jesper Grønkjær sendt på banen i stedet for Cesar Santin, og efter 76 minutter tog han fat i bolden og ude bag feltets cirkel tordnede han bolden i kassen med venstrefoden.

OB forsøgte at komme tilbage men uden held, og det betød, at de 24.000 tilskuere kunne se FCK vinde guldkampen med 2-0.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: