FCM-ros til ny turnering

Jens Ørgaard er særdeles godt tilfreds med reserveholdsturneringen.

DBU fik forrige weekend opbakning til en reserveholdsturnering, som allerede bliver etableret efter denne sæson. Det betyder, at klubberne kan teste de unge og uprøvede spillere på et højere niveau mod ligestillede modstandere.

I FC Midtjylland har man adskillige unge spillere i truppen, og her hilses den nye turnering også velkommen.

- Den nye turnering bliver en gevinst. Fremover kan vi tilrettelægge kampene efter førsteholdet og landskampene. Det gør tingene nemmere. Desuden får vi nu mulighed for at matche de unge spillere på et højere niveau i mere jævnbyrdige kampe, siger Sportsdirektør Jens Ørgaard til klubbens hjemmeside og fortsætter.

- I dag står der ofte meget på spil pointmæssigt. Det har indflydelse på taktikken og det spil, der bliver praktiseret. Det giver altså en bestemt slags fodbold, når man står overfor en 2. divisionsklub, der bare skal vinde af hensyn til op- eller nedrykning. Fremover får vi i langt højere grad udviklingskampe end pointkampe, og det er det, vi som SAS Liga-klubber har behov for. Naturligvis skal spillerne uddannes til at vinde fodboldkampe. Men på et reservehold i SAS Ligaen kan det være lige så vigtigt at udvikle de ting, man går og arbejder med på træningsbanen til daglig.

I Reserveholdsturneringen bliver det også tilladt at afprøve nye spillere, som er på prøveophold i klubben.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk