
FC Nordsjælland hentede for et år siden målmanden Nenad Novakovic til at øge konkurrencen om målmandsposten, hvor Jesper Hansen var eneste valg.
Den serbiske målmand med fortid i både Køge og OB pressede Jesper Hansen ud på udskiftningsbænken men blev i efteråret ramt af skadesproblemer, der igen sendte Jesper Hansen tilbage i FCN-målet.
Udsigten til en mulig reservetjans er ikke noget, der har givet mere arbejde til spillerens agent, Allan Nielsen.
- Der er stærk konkurrence til pladsen, og Nenad er først ved at være på vej tilbage fra sin skade. Han ønsker selvfølgelig at spille, men det eneste han arbejder på er at vende tilbage i så god form som muligt, siger Allan Nielsen til tipsbladet.dk.
Nenad Novakovic har endnu halvandet tilbage af sin kontrakt med FC Nordsjælland.