Ligesom i andre SAS Liga-klubber venter en række HB Køge-spillere for tiden på at lære deres kontrakt-skæbne at kende.
Oprykkerne er favoritter til rykke ned, men det forhindrer ikke deres snart kontraktløse spillere i at håbe på forlængelser i fusionsklubben.
- Jeg snakker med min agent og klubben om at finde en løsning. Der kommer ikke nogen afklaring lige nu. Jeg er opmærksom på, at det snart er tid, siger forsvarsspilleren Thomas Sørensen til tipsbladet.dk.
Hans kollega, reservemålmanden Morten Jensen, er ved at forhandle med sportsdirektør Per Rud.
- Vi er i gang med at forhandle. Jeg tror, vi bliver enige, siger Jensen, der ikke er skræmt af en tur i 1. Division.
- Vi har jo ikke rigtig regnet med at blive i SAS Ligaen. Jeg er ikke den, der spiller fast, så det er en god ide at blive, siger Morten Jensen.
HB Køge lukker efteråret med en bundkamp på Essex Park i Randers.