Hvorfor er du så sur?

CLAUS ANDERSEN:
Som du selv har sagt flere gange, er det et mindretal af FCK’s fanskare, som har ødelagt det for de andre fans. Men der er markant færre fans i dette år end sidste år på FCK’s udebaneafsnit. Hvad vil du gøre for at få de stemningsskabende tilstande tilbage på udebanetribunen?

– Jamen, det er sådan set op til fansene selv. Jeg synes, at der kommer flere og flere fans også til udebaneturene, senest i Vejle. Det er ikke alle, der har meldt sig ind for at tage med på udebane, men der er altså 4.700 FCK-fans, der har taget stilling for kortet. Der er maksimalt 400-500, der boykotter kortet. Det viser i forholdet 10 til 1, at der generelt blandt FCK-fans er opbakning til, at der måtte gøres noget.

– I øvrigt er det ubehageligt, når medier konstant blander stemning ind i en sikkerhedssituation –  hvor god en stemning –  og hvor mange fans på udebane – legitimerer, at folk kommer til skade?

– Vi har gjort det her [indført FCK Away] for FCK’s brand og dansk fodbolds skyld. Vi kunne jo faktisk have ladet som ingenting.
I og for sig er det jo udebaneholdenes problem, når vi kommer der, for det er dem, der står for sikkerheden på deres stadion. Jeg synes bare ikke, at FCK’s brandname kunne bære, at der hele tiden står FCK i forbindelse med ballade.



– Samtidig skal jeg også indrømme, at det generer mig, at de bliver kaldt FCK-fans. For mig at se er de ikke fans. De bruger en lejlighed til at lave noget ballade.

– Så har du selvfølgelig nogle, som er fanatiske og ikke kan skille tingene fra hinanden. Jeg håber og tror, at den oplysning, der er givet omkring baggrunden for vores kort [FCK Away-kortet], er til at forstå. Til det hører der, men det er jo ikke så pressevenligt, at vi har fået dobbelt så mange tilkendegivelser af, at det er godt, at vi har indført det. Samtidig må vi jo sige, at vi har jo ikke noget ballade i Parken.”

RASMUS CHRISTIANSEN:
Får den aktuelle finansielle krise væsentlig indflydelse på FC Københavns spillerindkøb i vinter-transfervinduet?
– Nej, ikke umiddelbart. Men det er klart, at den finanskrise, der er kommet, må alle kigge på. Vores økonomiske situation er sådan, at vi hvis vi finder den rigtige spiller, så køber vi ham. Enhver krise vil gå mest ud over de økonomisk svage, og vi opfatter os ikke som svage.

ANDRÉ BJERG MORTENSEN:
I det sidste års tid er Parkens aktiekurs faldet enormt. Som fan bekymrer det mig en del. Hvad vil I gøre for at vende skuden?
– Det, der er vigtig at notere, er, at jeg kan ikke bestemme markedet. Hvis man kigger på vores sidste regnskab, er det det bedste regnskab, vi er kommet med. Vi har sågar opjusteret således, at vi laver et overskud på 120 millioner kroner i dette regnskabsår. Vi må også konstatere, at 85 procent af vores aktier, de er navnenoteret. Dem kender vi. Så det er cirka 15 procent, der er ude i markedet, og af de 15 procent, er en væsentlig del ejet  af udenlandske investorer, der blandt andet er dem, der sælger ud i øjeblikket. Og som den økonomiske situation er i øjeblikket, så kan jeg ikke indvirke på kursen. Det er et spørgsmål om, hvad der er af købere og sælgere. Vores aktier er  faldet, men vi er faldet mindre end Mærsk og Den Danske Bank og mange af de andre store. Det er markedstendensen.

– Det, han skal glæde sig over, det er, at modsat mange af de andre, så laver vi overskud, og et flot overskud. Vores cashflow er flot. Jeg er sikker på at kursen bliver stabiliseret hen ad vejen.

MARTIN ANDERSEN:
Hvorfor valgte du at gøre –  det kalder det sig selv –  Danmarks nationalstadion Parken mindre? Kapaciteten var før ombygningen af endetribunen lidt over 42.300 pladser. Nu er den nede på måske under 38.000 og stemningen må alt andet lige blive dårligere.

– I de bedste sæsoner har haft et gennemsnit på cirka 23.000, og at vi arbejder med et mål, der hedder 25.000-30.000 på længere sigt, hvilket gør et stadion med 38.000 pladser perfekt.

– Ombygningen af Parken er en modernisering, der giver os nogle faciliteter til eksempelvis omklædningsrum, presse og tv, der er i international topklasse.

– Vi bliver også nødt til at tænke på den investerede kapital. Modsat alle andre er det her ikke et stats-stadion eller kommune-stadion. Der er ikke nogen, der støtter os herinde. Vi betaler hver eneste krone selv. Derfor må vi også tænke økonomisk. De 4.000 ekstra tilskuere, som måske vil komme fem gange i løbet af året, de vil koste et treciftet millionbeløb, så det er simpelthen en forretningsmæssig beslutning.

MICHAEL BERGLUND KASPERSEN:
Hvis du frit måtte vælge en spiller fra Liverpools hold til FCK’s hold –  hvem ville du så vælge (og du må ikke sige Daniel Agger)
– Det er Gerrard. Han er efter min mening den bedste allround-spiller i verden i dag. Han scorer mange mål, og defensivt, taktisk og fodboldforstandmæssigt er han outstanding. En af verdens bedste fodboldspillere.

PETER MOESGAARD:
Velvidende, at der er en del modstridende faktorer i at hente profiler til dansk fodbold, er der så visioner fra FCK’s side om at hente en spiller i en klasse lig Grønkjær, da han var på toppen, eller en bedre spiller?
– Jeg synes, at de spillere, vi har hentet i de sidste tre-fire fem år, er spillerne, som måske ikke har Ronaldo-navnet, eller Steven Gerrard-navnet, men set med udenlandske briller, har vi et hold fyldt med stjerner, som Aftonbladet lige har beskrevet.

– Jeg synes, at vi har et flot hold, som repræsenterer FCK godt, men det bliver sværere og sværere at købe spillere, som vi mener kan forstærke vores trup. Vi støvsuger jo markedet, men de profiler vi har er kommet op på en så høj standard, at de er svære at erstatte. Fremadrettet vil der derfor også komme profiler, ingen tvivl om det.



Er der nogle ting i den danske fodboldstruktur, du gerne så ændret. Ligaen, tv-transmissioner etc., som ville løfte fodbolden i Danmark?
– Man skal passe meget på med at sprede ressourcerne i toppen af dansk fodbold, for det vil betyde en ringere økonomi og dermed dårligere spillere i den bedste danske række. En mindre attraktiv liga vil føre til lavere interesse for fodbolden generelt, og det vil i sidste ende betyde dårligere præstationer i Europa og et dårligere landshold. Allerede i dag er spredningen af ressourcer for stor. For mig vil det være utænkeligt at ændre turneringsstrukturen før tv-aftalen udløber efter sæsonen 2011-2012.

– Det vil være useriøst overfor de tv-stationer, der betaler 1,2 mia. kroner for rettighederne. Jeg afventer med spænding resultatet af den undersøgelse, som DBU og Divisionsforeningen har iværksat. Et godt og et positivt initiativ.

Læs flere spørgsmål og svar på næste side

Der gik nogle rygter om, at store europæiske klubber brugte databasen fra spillet Football Manager til søgning af talenter. Har FCK nogensinde brugt det, eller overvejet at bruge det?
– Nej, det er for useriøst. Vi har vores egen database, men når vi scouter spillere, sender vi en af vores scouts ud ad flere omgange for at se på spilleren. Det er ikke nok, at man spiller en god gang fodbold, har vi lært. Man skal også kunne blive integreret i en gruppe. Det hjælper ikke noget, at en mand kan lave 12 driblinger i træk, hvis hans spillestil ikke passer til resten af holdets, og han måske er et røvhul uden for banen. Der er en masse ting, der spiller ind.

STEFFEN JENSEN:
Hvad er det, FCK mangler for at kunne blive dominerende i dansk fodbold igen?
– Jeg synes bestemt, at vi er dominerende. Du kan jo bare kigge de sidste syv år. Jeg tror ikke, at der er mange, udover Lyon, der har bedre national statistik end vi har.



Hvornår ser vi for alvor FCK slå igennem på den internationale scene og gå videre fra et gruppespil?
– Det arbejder vi på hele tiden. Vi har været tæt på nogle gange. De sidste tre år har vi spillet europæisk fodbold. Det kræver både dygtige spillere, held i lodtrækningen, og at du på dagen lige er på. Vi er ikke top 50 i dag, vi er vist nummer 78, men hvis man kun ser på de sidste tre år, er vi nummer 50, så det kører da i den rigtige retning.

Hvem rykker ned i år, og hvem bliver nummer 1, 2, 3?
– 1, 2 og 3 bliver OB, Brøndby og FC København, som jeg har sagt lige fra starten. AaB er, selvom de har præsteret godt i Europa, for langt væk i år. FC Midtjylland er svingende, så det kommer til at stå mellem de tre hold, og det kan både blive en dreng eller en pige, men selvfølgelig tror og håber jeg, at vi er dygtige nok til at køre den hjem, men det kan sagtens blive både OB og Brøndby. Nedrykkeren gider jeg ikke beskæftige mig med, men det bliver nok nogenlunde samme stilling som nu.

JESPER GAMMELSGAARD:
Selvom jeg udmærket er klar over, at ting vedrørende truppens sammensætning vedrører Carsten V. Jensen, vil jeg alligevel tillade mig at stille et par spørgsmål til truppens sammensætning anno 2009. Hvorfor ikke smide de nødvendige håndører på bordet for at få en Libor Sionko til at blive? (alt andet ville jo nærmest være idiotisk med henblik på klubbens høje ambitionsniveau)
– For det første, så er dem, der har den afgørende indflydelse, når spillere skal købes, C.V., Ståle og mig. Vi tre bestemmer, hvem vi køber, og i sidste ende er det mig, som siger: ‘Ok, det gør vi.’

– Det er ikke bare et spørgsmål om, hvad vi gerne vil, men også hvad spilleren gerne vil. Mange spørger: ‘Hvorfor vil x-spiller til x-klub i udlandet?’ Det kunne jo godt være, at vi havde givet ham et tilbud, som han havde sagt nej til. Men vi går ikke ud til pressen og fortæller om et forhandlingforløb. Sionko har gjort det fantastisk udmærket, og det er så et spørgsmål, om Sionko og vi kan blive enige. Spørgeren gør det alt for nemt ved at sige: ‘Bare giv ham, hvad han vil have.’ Sådan fungerer apparatet ikke. Vi får også breve fra andre, som spørger: ‘Hvorfor har I ham Sionko? Sælg ham dog.’ Der er mange mandagstrænere.

– For at gøre det helt klart: Vi er glade for Sionko, og Sionko er glade for os, og forhåbentlig finder vi en aftale. Hvis vi ikke gør, er det ikke fordi, at vi ikke gerne ville have, at Sionko skulle spille her, men fordi Sionko har fået et økonomisk attraktivt tilbud et andet sted fra, som vi ikke kan matche. Eller ikke vil matche.

Har man i sinde at skille sig af med en af de to brasilianske flop (Aílton og Junior) for så i stedet at hente en Rade Prica?
– Hverken Aílton eller Junior er flops. Med alle de kampe, vi spiller, er det vigtigt at have en bred trup. Om Rade Prica vil jeg sige, at han havde succes i AaB, og så har han haft en svær tid i Tyskland og England, men vi kigger kontinuerligt på mange kandidater på samtlige pladser.

– Spørgeren står ikke på træningsbanen hver dag. Dem, der kan vurdere sammensætningen af vores trup, er trænerteamet. Han har lov at have sine synspunkter, men fordi han ser en fodboldkamp en gang om ugen, er han ikke ekspert.

PREBEN JUHLER:
Hvorfor er du så sur, når du modtager kritiske spørgsmål fra pressen? Det er ligemeget, om det er økonomi eller fodbold, så er du ‘fucking ligeglad med’?
– Det er pressens opgave at være kritisk, og F.C. København skal have de tæsk, som vi fortjener, men desværre oplever vi stadigt oftere, at pressen forveksler kritisk med negativ. Journalister kontakter os med en ensidig, negativ vinkel, der ikke holder, når den konfronteres med virkeligheden.

– Som eksempelvis, at spillerne skulle have en bonusordning med pornofilm. Den slags påvirker naturligvis den stemning, som et interview foregår i. Generelt har jeg dog et fint forhold til pressen, og det kan da godt være, at jeg skal til at smile lidt mere, for der er jo meget at smile over i FCK.

CLAUS BØGELUND NIELSEN:
Hvem skal overtage som FCK’s bestyrelsesformand, når den tid kommer?
– Aktionærerne bestemmer, hvem som skal være bestyrelsesformand. Vi har mange dygtige folk, men jeg har ikke tænkt mig at holde op de næste 20 år. Det er slet ikke aktuelt.