Kent N.: Salget af "Duncan" påvirker os

Kent Nielsen i aktion mod AGF - efterår 2009
Kent Nielsen erkender, at det har været småt med målfarligheden i de to første forårsrunder, og at tabet af Morten "Duncan" Rasmussen giver nogle angrebsmæssige udfordringer.

Da Morten "Duncan" Rasmussen i januar pludselig røg til Celtic valgte Brøndby at sige pænt farvel og tak uden at bruge sine nyerhvervede skotske pund til at købe en erstatning. Det har kunnet ses på Brøndbys måltavle indtil videre i dette forår, hvor det kun er blevet til ét mål - i øvrigt scoret på straffespark.

- Der er ingen hold, der sælger en spiller, der har præsteret rigtig godt og kommer styrket ud af det på den korte bane. Det er naivt at tro, at holdet ikke bliver påvirket af, at vi sælger vores topscorer. I vores tilfælde har vi nogle udfordringer i at skulle ind og arbejde med andre angrebskonstellationer. Så på den korte bane vil det være underligt, hvis det ikke har betydning, for det er nogle andre typer, vi skal ind og arbejde med, erkender Kent Nielsen overfor tipsbladet.dk.

Alexander Farnerud er forårets eneste målscorer i kampene mod SønderjyskE og FC København, og det er op til Kent Nielsen at blande angrebskortene rigtigt i næste runde mod Randers FC, så det hidtil pointmæssigt skuffende forår kommer til at køre på skinner.

LÆS OGSÅ: Møder holder Kent Nielsen væk fra træning

- Vi havde selvfølgelig håbet at stå med mere, men turneringsstarter er altid lidt uforudsigelige. Realistisk set vidste vi godt, vi kunne tabe inde i Parken. Derfor havde vi håbet, at vi kunne få tre point mod SømderjyskE, men vi fik kun ét point. Det var vi så glade for, fordi det nu strakte sig så sent. Men overordnet set ser det fornuftigt ud med nogle af de ting, vi har arbejdet med Det så vi også i Parken. Og så er der også nogle ting, vi skal gøre bedre. Specielt i spillet på den sidste tredjedel, hvor vi ikke har været særlig farlige, siger Kent Nielsen.

Brøndby-træneren mener dog ikke, at hverken han, hans angreb eller hele holdet skal bedømmes på de her første kampe.

- Vi skal bedømmes, når vi har spillet de sidste 13. Fodboldhold gør ikke status efter hver kamp. Så når vi har et langt forår, så vil tingene gå lidt med ens og imod ens favør. Jeg vil bedømmes på slutlinjen – altså efter de sidste 13 runder, og vi føler stadig, at vi kan vinde mange kampe, understreger cheftræneren.

Kommentarer

 
Marker Kommentar.
 
18.marts 2010
Kobos

Kent N. du er kraftedme en prøvelse for os der holder med BIF!

Hvis ikke vi står med 2 sejre efter de 2 næste kampe (Randers og HB køge, så vil jeg sk*de på din efter 13 kampe målsætning! SÅ SKAL DET HAVE KONSEKVENSER!!

 
Marker Kommentar.
 
18.marts 2010
Christopher L

Realistisk set vidste vi godt, vi kunne tabe inde i Parken?????????

Alene for den kommentar skal du have sparket Kent N., hvad sker der for en opgivende attitude!?

 
Viser kommentarer 1 - 2 af 2

Skriv din egen kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

Image CAPTCHA

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: